Jeg har gået de seneste par dage og tænkt over noget jeg overhørte. Det var en anden udvikler der sagde at hans motto var at alt kunne lade sig gøre. På den ene side er det jo en meget god indstilling at have til tingene, da det aldrig hjælper at være pessimistisk. Jeg kender umiddelbart to grupper af udviklere — den ene koder for pengene, og den anden af interesse.

Dem der har udvikling som passion er uden tvivl de bedste, da deres arbejde betyder noget for dem. Det er ikke pengene der er drivkraften, men nærmere spændende projekter, og deres ligesindedes anerkendelse. De vil derfor være mere tilbøjelig til at levere noget god kode, fordi de personer, hvis mening om koden er vigtigs, går mere op i SQL-injection end hvilken farve interfacet har.

For den anden gruppe drejer det sig om hurtigst muligt at gøre en kunde glad. De vil lave alle de krumspring de kan for at kunden siger at projekter er done, og de får deres betaling.

En god udvikler vil, når en kunder stiller et åndssvagt krav, stritte imod alt hvad han kan. Hvor i mod en dårlig udvikler vil sige ja til stort set alt, da han er lige glad med resultatet. Bare kunden får hvad han har bedt om.

Ta’r jeg fejl?