↓ Archives ↓

Posts Tagged → jura

Newsfeed, Facebook og “spam”

Fordi udviklingen på www’en er så stor har lovgivningen tit svært med at følge med, og et af stederne er markedsføringsloven og Facebook.

Forestil dig følgende: A og B er facebook-venner. A synes godt om den erhvervsdrivende E. Det gør B ikke.

Når E poster noget på facebook, så dukker det op i newsfeed’et hos A, og når A kommentarer eller synes godt om indholdet så dukker det (måske) op i newsfeed’et hos B.

Er det problematisk?

Markedsføringslovens § 6 siger at

En erhvervsdrivende må ikke rette henvendelse til nogen ved brug af elektronisk post, [...] medmindre den pågældende forudgående har anmodet om det.

Det kan rejse nogle spørgsmål som fx:

Henvender E sig til A?

Henvender E sig til B?

Er beskeden elektronisk post?

Henvender E sig til A?
Det gør de nok.

Henvender E sig til B?
Nok ikke, men beskeden når dog frem til vedkommende … så måske? Det kommer an på om beskeden fx opfordrer til at man deler den.

Er beskeden elektronisk post?
Langt mere interessant spørgsmål, fordi hvad er elektronisk post? Hvis det ikke er elektronisk post, så er der ingen grund til at snakke om det kan være “spam”. Markedsføringsloven kommer ikke med nogen definition af elektronisk post. Men hvis man nu graver lidt, og finder EU-direktivet 2002/58/EF af 12. juli 2002, så står der

“elektronisk post”: enhver meddelelse i form af tekst, stemmegengivelse, lyd eller billede, som sendes via et offentligt kommunikationsnet, og som kan lagres i nettet eller i modtagerens terminaludstyr, indtil meddelelsen hentes af modtageren.

Forbrugerombudsmanden bruger samme definition i sit standpunkt.

Der er nok ikke nogen tvivl om at det er et offentligt kommunikationsnet. Det spændende, og nok mest vigtige, er den del med at det skal lagres og hentes. Alene på baggrund af det, må man nok afskrive newsfeeds som værende elektronisk post. Så længe det bare er noget der suser forbi en, og måske ser man det, måske ikke. På linje med en bannerannonce.

Bliver man derimod tagget i et opslag, og det værende en invitation, et billede eller et alm. opslag, så er det straks noget andet. Fordi så ligger der en notice indtil man “henter den”.

Er det smart med “Kære [navn]” i ens nyhedsbreve/tilbudsmails?

Bare lige en tanke:

Hvad sker der hvis jeg driver en webshop, hvor jeg med jævne mellemrum sender nyhedsbrev ud, der indeholder tilbud, og jeg laver en fejl i prisen?

Hvad er den juridiske forskel på et nyhedsbrev der indeholder “Kære Hans Hansen, nu kan du købe et fjernsyn til 1.000,- kr.” eller “Kære alle, nu kan I købe et fjernsyn til 1.000,- kr.”, og jeg kom til at skrive forkert, og fjernsynet faktisk kostede 10.000,- kr.

Er jeg bundet at mit tilbud, og har jeg overhovedet afgivet et tilbud?

Jeg ved at der er flere og flere der skriver modtagernavnet i mailen, men jeg ville faktisk ikke gøre det.

Grunden er at reklamer uden modtager, som fx dem der dumper ned i den fysiske postkasse betragtes som en “Opfordring til at gøre et tilbud”, og dem er afsenderen ikke bundet af, og det er der mange gunde til. Fx kan man ikke styre hvor mange der læser reklamen.

Sender man en reklame eller et brev med tydelig modtager og indhold, så er det et tilbud, og man er bundet af det – jo mere specifikt og konkret et tilbud er, jo mere binder den afsenderen.

Såeh .. måske er det ikke smart med navn i nyhedsbreve?

Blot en tanke :)

Grænsekontrol :-S

Det undrer mig virkelig (igen), hvordan politikerne kan blive ved med at vedtage ting, der så åbenbart er i strid med hvad sagkyndige mener om sagen.

Hvis man læser svaret på Spørgsmål nr. 641 fra Folketingets Retsudvalg hedder det at

“En genindførelse af grænsekontrollen er efter Rigspolitiets vurdering hverken et nødvendigt eller hensigtsmæssigt redskab til bekæmpelse af den grænseoverskridende kriminalitet.”

“Ud fra en politifaglig vurdering får man således mere ud af at anvende debetydelige ressourcer, som effektiv grænsekontrol vil kræve, på efterret-ningsbaserede indsatser i forhold til den organiserede kriminalitet.”